10 ting vi lærte fra Monacos Grand Prix

Monacos Grand Prix blev interessant og kedeligt på samme tid. Det er bare svært at overhale på bybanen og spændingen bestod i, om Lewis Hamiltons dæk holdt hjem. Kevin Magnussen blev fanget i den tunge ende af feltet og fik en skidt dag.


Hårdt tilkæmpet sejr
Det var lidt kedeligt at se på, men det var alt andet for Lewis Hamilton, der tog endnu en sejr. Briten var bange for, at mediumdækkene ikke vilde holde hjem, og undervejs lød han panisk. Men med fornem kontrollerende kørsel lykkedes det at holde hele vejen til mål, og det var en af Hamiltons håredeste sejre i karrieren.

Et løb i Niki Laudas skygge
En lille uge før løbet døde Niki Lauda, og den østrigske Formel 1-legende blev mindet i stor stil. Bilerne havde hans navn på, flere af kørerne havde hjelme, der var inspireret af Laudas og Lewis Hamilton dedikerede sejren til ham efterfølgende.

Trist weekend for Leclerc
Endnu en taktisk brøler af Ferrari kostede en miserabel kvalifikation til Charles Leclerc, der for alvor skulle vise sig frem på hjemmebanen i Monaco. Og i selve løbet kostede et sammenstød med Romain Grosjean en punktering og en beskadiget bil, og så var det løb slut for ham. Leclerc udgik som den eneste.

Afgørende kvalifikation
Vi har før fået dramatiske starter i Monaco, men kørerne tager ikke så store risici mere på bybanen fra start, og det er ærgerligt, når det er så svært at komme forbi under løbet, som det er i fyrstendømmet. Dermed bliver kvalifikationen meget afgørende og får lidt for stor betydning efter min mening.

Kevin Magnussen blev fanget
Det så godt ud med en fornem startplads som nummer 5, men efter en safetycar satsede Haas og danskeren kom i pit. Desvære gjorde Landon Norris det ikke, og længere fremme kunne han slet ikke følge med Romain Grosjean, og dermed røg K-Mag og flere andre bag briten længere og længere tilbage. Danskeren sluttede som nummer 12.

Sæsonens mest uforudsigelige løb
Selvom det var lidt kedeligt i toppen, så var det spændende undervejs med Lewis Hamiltons brugte dæk og tre forskellige teams på de tre første pladser, inden Max Verstappen fik en femsekunders straf efter løbet. Dermed blev Mercedes dominans lidt mindre, end den har været i de tidligere løb i sæsonen.

Williams blev ikke sidst i mål
Der var en lille grund til at trække på smilebåndet i Williamslejren. For første gang i sæsonen blev holdet ikke sidst af de biler, der gennemførte løbet. Den tvivlsomme ære tilfaldt Antonio Giovinazzi, der var den eneste kører, der blev distanceret med hele to omgange. Mon ikke Williams igen slutter sidst om to uger i Canada.

Smart taktik af McLaren
Efter en safety car lå Carlos Sainz Jr. Godt til, og holdkammeraten Landon Norris var lidt længere tilbage med et par hurtige herrer bag sig, bla. Kevin Magnussen. Monaco er svær at overhale på, og det udnyttede holdet til at lade Norris løfte foden lidt på speederen og han lavede et stort hul foran sig. Taktikken lykkedes og Sainz fik en sjetteplads i mål.

For svært at overhale i Monaco?
Max Verstappen lå helt oppe i bagsmækken på Lewis Hamilton det meste af løbet, men på trods af, at hollænderen nærmest havde DNS på alle omgange, så lykkedes det ham ikke at overhale. Der var dramatik i løbet og der er bare noget over grand prix’et i Monaco, men som seer er overhalinger bare fedt, og det fik vi ikke mange af. I mine øjne var det for let at styre farten.

God holdbarhed i de blødeste dæk
Regnvejret lurede, men det blev ved enkelte dryp, og i stedet for fik flere kørere deres dæk til at holde utroligt godt. Romain Grosjean fik sit sæt soft til at holde fornemme 50 omgange