Top 5 Picks: Abu Dhabis Grand Prix

Vi er nået til sæsonfinalen i Abu Dhabi, og dermed sidste løb i GP Picks. Der er teamdueller på menuen, og vi krydser fingre for, at Kevin Magnussen slutter året godt af.


100: Max Verstappen har hele sæsonen bevist sit store talent, og jeg tror, at hollænderen er flyvende i årets sidste løb efter sejren i Brasilien. Alexander Albon har vist rigtigt gode takter hos Red Bull, men han kan ikke følge med holdkammeraten på søndag.

75: Pierre Gasly sluttede toer i det seneste løb, og han føler sig virkelig godt tilpas i sin Toro Rosso. Daniil Kvyat har ikke samme klasse, og i en direkte duel vinder Gasly.

60: I kan roligt vælge Kimi Raikkonen fremfor Antonio Giovinazzi. Hele sæsonen igennem har finnen været bedst, og jeg tror også, at han slutter sådan. Der skal uheld til, hvis ikke Raikkonen kommer over målstregen før sin holdkammerat hos Alfa Romeo.

50: Lad os få en god sæsonafslutning for Kevin Magnussen. Det ville være flot med point, men i første omgang kan K-Mag passende slå sin holdkammerat. Magnussen har været bedre end Romain Grosjean sæsonen igennem, og sådan må han meget gerne slutte af.

40: Lewis Hamilton er verdensmester, og mon ikke han slutter af med manér. Valtteri Bottas har slået sin britiske holdkammerat et par gange i løbet af året, men Hamilton er bare bedre.