Top 5 picks: Monacos Grand Prix

Der venter et af årets mest imødesete løb på søndag i Monacos gader. Der er næsten garanti for dramatik i det traditionsrige løb, og det bliver spændende at se, om Mercedes skal fortsætte dominansen. Kan Ferrari finde noget ekstra eller skal truslen for alvor komme fra Red Bull? Og hvordan skal det gå Kevin Magnussen?


100: Ferraris styrke er langsiderne imens Mercedes er stærk gennem skarpe sving. Dem er der masser af i Monacos smalle gader, og så er Lewis Hamilton bedre end Sebastian Vettel lige nu. Den vinder briten.

75: Alfa Romeo og Racing Point er ret lige, men især i Monaco bør rutinen betyde, at Kimi Raikkonen slutter bedre end Lance Stroll. Jeg tror på, at Iceman er varm på søndag.

60: Det er lidt et frækt bud, men jeg tror på, at Max Verstappen kan overraske og vinde løbet. Hollænderen er i form, og Red Bull vandt i Monaco sidste år. Verstappen har aldrig rigtigt slået til i Monaco, men jeg har lidt en fidus til ham, og så slår han Valtteri Bottas undervejs.

50: Ferraris force er ikke denne slags baner, og Red Bull er gode i Monaco. Men i duellen mellem Charlec Leclerc og Pierre Gasly kunne førstnævnte sagtens slutte bedst. Spørgsmålet er, om nogen vil være ligeså motiverede som netop Leclerc, der skal køre Formel 1 på hjemmebane. Monegaskeren vil gøre alt for at vinde på søndag.

40: Kevin Magnussens Haas-racer er bedst på hurtige baner, og det kan man bestemt ikke siger, at Monacos bybane er. Det er altid fedt at følge duellerne mellem Magnussen og Nico Hulkenberg. Denne gang er jeg bange for, at tyskeren er bedst. Jeg satser på Hulkenberg, men jeg håber på K-Mag.