Stefan Djurhuus: Tips til Liege Picks

Den tidligere cykelrytter og nu ekspert på Veloropa Podcast, Stefan Djurhuus, giver dig her sit bud på, hvordan du skal sætte dine picks til årets Liege-Bastogne-Liege.


1. V. Nibali vs. B. Jungels
Bud: Bob Jungels vandt løbet sidste år og har allerede i år vist tegn på storform. Nibali, derimod, har ikke rigtig vist noget. Jungels kommer frisk fra en løbspause og Nibali kommer direkte ind fra Tour of the Alps, som nok skal give Nibali trætte piber. Jungels tager den her.

2. A. Yates vs. J. Alaphilippe
Bud: Alaphilippe er årets bedste rytter. Han ligger nr. 1 på verdensranglisten med 9 sejre og ser urørlig ud. Alaphilippe all day.

3. J. Fuglsang vs. M. Matthews
Bud: Fuglsang har vist en helt ny styrke frem i år, imens Matthews kun akkurat har kunne hænge på i frontgrupperne i år. Det bliver lidt for svært at gemme sig i LBL, så Fuglsang vinder nok den her duel på den lange og opslidende rute.

4. A. Valverde vs. D. Martin
Bud: Valverde havde vundet løbet 4 gange i træk, før Alaphilippe ødelagde det sidste år. Han ser dog stadig utrolig stabil ud. Specielt overfor en Dan Martin, som ser ud til at fokusere mere på de store etapeløb i år. Valverde burde stadig have hvad der skal til for at slå Martin.

5. M. Valgren vs. E. Gasparotto
Bud: Mærkeligt at man skulle gå tilbage og vælge Gasparotto i dette matchup. Duellen mellem disse to har nok været tættere de sidste par år, men i år har det kun været Gasparotto, der har fundet samme form som de tidligere år. Med en 7. Plads i Brabantse Pijl og en 10. Plads i Fleche Wallone føler jeg mig desværre overbevist om, at Gasparotto er bedre en Valgren i LBL.

6. T. Dumoulin vs. T. Wellens
Bud: Tom Dumoulin er ved at blive klar til Giroen, og derfor er han nok ved at være i form nu. Men jeg ser dog stadig Tim Wellens, som den mest sikre lige nu. Grunden er at Wellens satser på de her løb, og Dumoulin bruger det mere som optakt og træning. Wellens satser hele butikken, og det burde være nok her.

7. Ion Izagirre vs. L. Calmejane
Bud: Izagirre har set skarp ud på det sidste, som bl.a. kastede en samlet sig af sig i Baskerlandet rundt. Jeg tror, at Izagirre sidder tættere på den absolutte finale end Calmejane, som muligvis også er nødsaget til at prøve udefra.

8. M. Kwiatkowski vs. M. Schachmann
Bud: Nu begynder det at blive mere kontroversielt, men faktisk vil jeg gå med Schachmann over polakken, som ikke for alvor har vist sin normale styrke i år. Schachmann har været utrolig stærk, og efter Sagans afbud til LBL er tyskeren også blevet enerådigt kaptajn.

9. P. Gilbert vs. W. Poels
Bud: Gilbert er en svær type at blive klog på, og der er en anelse længere mellem snapsene end der tidligere har været. Selvom Poels har vundet løbet før og føler sig godt tilpas i LBL, tror jeg at Gilbert vil klemme flere resultater ud af sin fine form og vise sig bedre frem i søndagens løb.

10. R. Bardet vs. M. Landa
Bud: Landa er god, men Bardet er bare bedre lige nu. Siden Landa skiftede fra Team Sky har i ikke set ham ramme topniveau for alvor, og han plejer ikke at være en trussel i disse løb. Bardet har imidlertid vist fine takter i disse slags løb, og han vinder også dette matchup.

11. G. V. Avermaet vs. D. Van Baarle
Bud: GVA har ikke været så god som han plejer, men han bør dog stadig tage sig af Van Baarle i LBL. Jeg frygter dog Van Baarle, som ser utrolig trimmet ud, så derfor røg den sidst ind på listen.

Hovedpræmie

Det kræver PicksPLUS at spille med om både hovedpræmier og rundepræmier - Læs mere

Foo Fighters billetter

Præsenteres i samarbejde med

Se alle de fede præmier i Liege Picks

Relaterede indlæg