Elmings NFL spiltips, spilleuge 5

Spilleuge 5 i NFL står for døren, og dermed er vi allerede over en fjerdedel gennem grundspillet.

New England Patriots åbnede spillerunden natten til fredag med en sikker sejr over Indianapolis Colts på 38-24. En kamp hvor Brady satte rekord med sit touchdown-kast til Josh Gordon.

Det er anden uge med oversiddere, således har både Tampa Bay Buccaneers og Chicago Bears fri-weekend, mens alle andre skal i aktion. Det giver 13 kampe søndag, og så Monday Night kampen, hvor New Orleans Saints tager imod Washington Redskins.

Money in the bank
I min ugentlige artikel får du her et bud på en kamp, der ganske enkelt ikke må kikse. Du får ikke det højeste odds, til gengæld er der hurtig forrentning af dine investerede kapital. Jeg er 4-0 i denne kategori efter fire uger.

Los Angeles Rams er lige nu i en klasse for sig i NFC og søndag møder de divisionsrivalen Seattle Seahawks. Sidstnævnte er en skygge af det hold, der var i to Super Bowls for få år siden, og selvom de har tryllekunstner Russell Wilson som quarterback, så kan de ikke score point nok til at følge med Rams.

Det bliver til endnu en sejr for Jared Goff og co., og det er der odds 1,32 på. Tror du Rams kan vinde med bare 6 point eller mere, så stiger odds til 1,72 og det kan du også godt spille.

Ugens bedste bet
Den her missede jeg desværre for tredje uge i træk og endda ret så eftertrykkeligt, da Buccaneers valgte ikke at stille op mod Bears, så her er jeg nu 1-3 i sæsonen. Det skal der rettes op på, så i dag får du et væddemål med mindre end odds end sædvanligt, som så til gengæld ikke kan gå galt (7-9-13).

Denver Broncos var meget tæt på at besejre Kansas City Chiefs i mandags, men smed det hele på jorden i fjerde quarter. Søndag hedder modstanderen NY Jets, og jeg kan ikke helt forstå at Jets er favorit. Godt nok har de hjemmebane, men Broncos er et bedre hold.

Desuden får Jets rookie QB nok at se til, når han både skal holde styr på Broncos pass rush og opdækningen nede af banen.

Broncos vinder og det er der odds 2,05 på. Tror du på en sejr med mere end tre point, stiger odds til flotte 2,75.

Læs også: Ugens Momentumeter – Patriots tilbage i Top 10
Læs også: Weekly Winners – en overraskelse i Pittsburgh

Ugens overraskelse
I denne kategori er jeg også 1-3, men det er måske mere forventeligt, da du her får et vildt bud på en overraskelse. Det interessante ved spilleuge 5 er, at der ikke er voldsomme forhåndsfavoritter, og dermed ikke mulighed for kæmpe odds. Til gengæld har jeg fundet en kamp til dig, hvor jeg synes odds er sat for højt, og hvor der er god chance for, at du kan tjene lidt mønt.

Arizona Cardinals har med quarterback Josh Rosen fundet manden, der skal vende skuden, og det kommer måske allerede til at ske på søndag. Modstanderen er San Francisco 49ers, der har mistet QB Jimmy Garoppolo for året, men ikke er helt tabt bag en vogn med CJ Beathard.

Desværre for 49ers tror jeg, at den heltemodige indsats mod Chargers i søndags var en enlig svale og må lide den tort, at være første hold, der taber til Cardinals i år. Der er er odds 2,70 på en sejr til Cards.

Elming Specials
I samarbejde med Oddset fra Danske Spil laver jeg hver uge specials, hvor vi skruer nogle interessante spil sammen, og hvor du får lidt ekstra i posen.

Først og fremmest får du odds 4,50 for at kombinere en Titans-sejr med Bengals -2,5 og Rams -5,5.

Min touchdown tripel er heller ikke helt tosset. Der får du odds 16, hvis Calvin Ridley fra Falcons, Stefon Diggs fra Vikings og Deandre Hopkins fra Texans alle scorer i weekenden.

I min Hail Mary skal både Bortles og Mahomes kaste over 350 yards, når de mødes søndag. Jeg tror faktisk, der er større chance for at Bortles gør det end Mahomes, og gør de det begge, så får du pengene 10 gange tilbage.

Mit langskud er heller ikke helt væk. Jeg tror Browns har en chance for at slå Ravens, og kan de gøre det med et touchdown, så er der fine odds 5,00 at hente på det.

Tanker på falderebet
Vikings ude over Eagles til 2,50 skal prøves
2,55 for en Jaguars-sejr over Chiefs er sat alt for højt
Browns over Ravens til 2,50 er ikke helt tosset.

God fornøjelse
Claus Elming

Hovedpræmie

Det kræver PicksPLUS at spille med om både hovedpræmier og rundepræmier - Læs mere

1. præmie: NFL-tur til USA i 2019

Præsenteres i samarbejde med

Se alle de fede præmier i NFL Picks

Stilling i NFL Picks

# Navn Point
1. Kasper Hjorth Nørgaard 5444
2. Thorbjørn Almer Bromann 5431
3. Claus knoop Sørensen 5397
4. Kenneth Larsen 5384
5. Alexander Paaske 5368
6. Bo Dalsgaard 5343
7. Kasper Brovn Pedersen 5337
8. Lars Jørgensen 5313
9. Bruno Hostrup 5311
10. Bjarke Lundgreen 5306