Djurhuus: Top 5 i Roubaix Picks

Den tidligere cykelrytter Stefan Djurhuus giver dig her sit bud på, hvordan du skal sætte dine Roubaix picks søndag.


Det er et meget uforudsigeligt Paris-Roubaix vi står overfor. Der er ikke sådan en superfavorit, så løbet er mere åbent end nogensinde, og jeg tror vi får en førstegangsvinder. Sagt med andre ord, Peter Sagan gentager ikke triumfen fra sidste år. 

Her får du mit bud på, hvordan de 11 dueller falder ud i Roubaix Picks. 

*** Spil nu *** 

B. Jungels vs. L. Boom – 100 point
Rettelse: Det kom frem fredag, at Bob Jungels ikke kører Paris-Roubaix. Derfor er Lars Boom nu blevet metchet med Edvald Boasson Hagen. 

Bob Jungels har været sindssygt godt kørende og været i toppen af alle belgier-løbene i år. Han har slået Boom i alle disse, og har endda haft et mere sparsomt løbsprogram. Bob Jungels burde tage denne med lethed, hvis han undgår styrt.

2. Magnus Cort vs. J. Degenkolb – 75 point
Magnus Cort har haft det ekstremt svært i de belgiske løb, og jeg tvivler på at han kan hamle op med John Degenkolb, som ser ud til at være tilbage i omegnen af sit topniveau. Jeg går med vinderen af 2015-udgaven, John Degenkolb.

3. Luke Rowe vs. T. Benoot – 60 point
Master Luke har imponeret mig med flere flotte aktioner i år. Han har vist aggressiv kørestil i år, og det tror jeg kommer Luke Rowe til gode i et løb som Paris-Roubaix mod en alt for passiv Benoot.

4. Y. Lampaert vs. G.V. Avermaet – 50 point
GVA er enerådig kaptajn hos CCC mandskabet og alene af den grund, bør man gå med ham. Lampaert har haft svært ved at komme til bordet på det stærke Quickstep hold, og GVA har også slået Lampaert i alle 4 klassikere, som de har kørt mod hinanden. Greg Van Avermaet slår også Lampaert på søndag.

5. W. Van Aert vs. Z. Stybar – 40 point
Selvom Van Aert har sparket døren ind på WorldTouren i år, bør han ikke slå Stybar i Roubaix. Stybar er en af spydsspidserne på Quickstep, og det giver ham en fordel i positionskampen på søndag. Stybar er normalt stærkere, han har også været verdensmester i cykelcross og han slog Van Aert med et par pladser sidste år. Hvis ikke Stybar bliver låst i det taktiske spil, så vinder han denne matchup.

6. O. Naesen vs. P. Gilbert – 30 point
Jeg troede meget på Gilbert i år, men han har ikke levet op til mine forventninger endnu. Det kan skyldes, at han har været ramt af sygdom, så jeg går med Oliver Naesen, der har været meget konsistent i år.

7. P. Sagan vs. A. Kristoff – 25 point
Der er krise i Sagan-lejren over manglende form fra slovakken, og selvom jeg var tæt på at hoppe i fælden, så tror jeg han rammer et højt niveau på søndag. Kristoff har formen og spurten over Sagan i øjeblikket, men han skuffer tit i Paris-Roubaix. Jeg går med sidste års vinder, Peter Sagan.

8. J. Kuekeleire vs. D. Van Baarle – 20 point
Van Baarle ser overdrevet trimmet ud i år! Rygterne går på, at han har tabt 5kg. Efter de gode takter i Flandern Rundt, tror jeg Van Baarle slår ”kørelæreren”.

9. M. Trentin vs. N. Politt – 15 point
Politt er måske den mest slidstærke rytter i øjeblikket. I Roubaix betaler initiativ sig altid, så jeg går med Nils Politt over Trentin.

10. K. Asgreen vs. S. Vanmarcke – 10 point
Asgreen flyver højt efter successen i Flandern Rundt. Selvom han nok ikke er fritaget en form for hjælperolle, så tror jeg Kasper Asgreen har motivationen og motoren til at overgå en skadesplaget Vanmarcke.

11. M. Pedersen vs. J. Stuyven – 5 point
Det er næsten umuligt, det her. Mads P tager den. Måske…

Hovedpræmie

Det kræver PicksPLUS at spille med om både hovedpræmier og rundepræmier - Læs mere

Foo Fighters billetter

Præsenteres i samarbejde med

Se alle de fede præmier i Roubaix Picks

Relaterede indlæg